På denne side kan du se en oversigt over undersøgelser og analyser af fuglelivet på Bornholm.

 

NOVANA oktobertælling 2024

I weekenden 12.–13. oktober 2024 gik 8 fuglefolk rundt og talte fugle på udvalgt kyststrækninger, søer og moser på Bornholm, som led i NOVANAS landsdækkende Oktobertælling af vandfuglearter.

Tællingen kommer til at få stigende vægt i forhold til at opgøre landsbestande for adskillige arter, hvis topforekomst ligger om efteråret (et nyt EU afrapporteringskrav). Du kan downloade artikel (PDF-fil) samt regneark (Excel fil) her på siden:

PDF fil      Excel-fil

 

Sommerkystfugletælling

Sommerkystfugletællinger er sat på standby

Sommerkystfugletællingerne har fundet sted i 10 på hinanden følgende år fra 2012 – 2021 og blev sat i værk, da man ønskede nogle tal for bestanden af Ederfugle ved den bornholmske kyst og hvor mange ællinger, der overlevede svømmeturen fra Ertholmene til Bornholm. Da der nu er kommet de ønskede data ud af de hidtidige tællinger, har bestyrelsen besluttet at sætte sommerkystfugletællingerne på pause i foreningssammenhæng. De vil dog kunne tages op igen om nogle år. Skulle der være nogle af jer, der stadig har lyst til at tælle på jeres hidtidige rute, kan I selvfølgelig stadig gøre det og indtaste jeres observationer i DOFbasen.

Sommerkystfugletælling 22. maj 2021

Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012. Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene. Du kan downloade artikel (PDF-fil) samt regneark og grafik (Excel fil) her på siden:

PDF-fil     Excel-fil

 

Ederfuglene omkring Bornholm 2021

Projektet med optælling af Ederfugle startede i 2012 på baggrund af en artikel i Natur på Bornholm 2012 ”Ederfuglen Christiansø – Bornholm –dens ankomst til Bornholm og spredning samt overlevelse”.

PDF-fil     Excel-fil

  

Vinterkystfugletælling og tælling af overnattende gæs og gulnæbbede svaner 2024

I weekenden d. 13.-14. januar 2024 gik ca. 50 fuglefolk, herunder flere ungdomsmedlemmer, øen rundt og talte fugle, ligesom der i perioden 12.-15. januar 2024 blev foretaget en optælling af gæs og gulnæbbede svaner på ti lokaliteter rundt på øen. Du kan downloade artikel (PDF-fil) samt regneark og grafik (Excel fil) her på siden:

PDF-fil     Excel-fil

 

Andre undersøgelser