Søndag den 2. oktober kl. 10:00 er der igen månedstur. Vi mødes som vanligt midt i Almindingen ved vejkrydset Almindingsvej/Segenvej nær den røde gård Koldekilde.
Denne gang skal vi til det sydlige Bornholm. På Dueodde sidder nemlig den dygtige jyske ornitolog Henning Lykke Larsen. I sidste uge trak der over 5000 Pibeænder forbi ham på en formiddag. Det er jo efterår og dermed trækfugletid. Mon ikke han hver dag observerer omkring 45 fuglearter.
For at nå ud til hans observationspost skal man gå gennem en del sand. 750 meter. Men vi går langsomt, så alle kan være med. Efter dette besøg går vi ned til havet og tilbage til bilerne ad gangbroen.
Så kører vi til Salthammer Odde ved Snogebæk. Her indtager vi den medbragte madpakke og taler om dagens begivenheder. I øvrigt kan der være mange fugle ved Salthammer.
Turen er gratis. Alle er velkomne. Månedsturen varer højst 3 timer. Man behøver ikke at være medlem af DOF for at deltage. Turleder er Eilif S. Bendtsen, mobil 23 48 80 04.
Bemærk at man kan støde til turen på p-pladsen ved Dueoddekioskerne kl. ca. 10:30