Månedstur - 7. januar 2024

findsmiley
Søndag den 7. januar 2024 foregår årets første månedsfugletur. Tur nr. 97. Vi mødes ALLE midt i Almindingen ved vejkrydset Almindingsvej - Segenvej kl. 1000.
Vi kører først til Hagemyr, hvor vi går en lille tur - måske i sne, hvem ved.. Nogle vinterfugle skulle gerne vise sig. Korsnæb, Irisker mv. Trane og Rød Glente er der nok også.
Derefter kører vi til Ølene og besøger det store fugletårn. Herfra er der mulighed for at se nogle Ravne, Blå Kærhøg m.v. Måske ikke så mange fugle, men lidt har også ret.
Der bliver serveret en lille dram i form af den bornholmske Sevablødda. Vi spiser den medbragte madpakke i tårnet.
Månedsturen varer 2-3 timer. Alle er velkomne. Det er gratis at deltage i turen, der arrangeres af DOF Bornholm.
Turleder er Eilif S. Bendtsen. Mobil 23 48 80 04.