Kom med på månedstur nr. 100 d. 7. april

findsmiley

I januar 2016 arrangerede jeg den første månedstur. Hurtig hovedregning viser, at det nu den 7. april 2024 er månedstur nr. 100!

Denne dag mødes vi IKKE som sædvanligt midt i Almindingen. Derimod er der samling på p-pladsen ved Natur Bornholm syd for Åkirkeby. Kl. 1000 vil jeg byde gæsterne velkommen til en anderledes månedstur.

Vi går en tur på Klintebakken og ser på fugle, sten, træer m.v. Jeg vil fortælle om stedets geologi m.v. Jeg har i 17 år været naturvejleder i området, som jeg kender særdeles godt.

Efter godt en time mødes vi så alle ved og i det såkaldte aktivitetshus nær Natur Bornholm. Her vil blive serveret suppe, øl, vand og hjemmebagt kage. Borgmesteren har lovet at stille op og sige et par bevingede ord. Vi skal synge og hygge os. Der er tændt op i pejsen..

Alt er gratis. Det eneste man bør medbringe er kaffe, kikkert og godt humør. Det bliver sikkert en fantastisk dag.

Vi ses!


Fuglehilsen fra

Eilif S. Bendtsen, mobil 23 48 80 04