Island – fugle, flora, fjelde - Mandag d. 13. januar kl. 19.00

findsmiley

Mødested: Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1, 3700 Rønne

På denne aften kan du i ord og billeder komme med på en rejse til Islands kontrastfyldte og storladne natur. Fem af lokalafdelingens medlemmer opsøgte i juni 2023 eventyret i det nordatlantiske land, i alt 16 oplevelsesmættede døgn med fugle, hvaler, fjelde, vandfald, gejsere, isbjerge, gletsjere, boblende svovlsumpe, vulkankratere og konstant skiftende vejrlig. Det blev til mange fuglearter og deriblandt Islom, Sule, Nordisk Lappedykker, Strømand, Odinshane, Lunde og Snespurv. Medbring selv lidt at spise og drikke.

Aftenens værter: Lone Nilsson, Else Steffin, Thomas Christensen, David Nestved og Hanne Tøttrup, tlf. 20 27 01 58.