Cykeltur fra Klemensker til Rø og retur 25. august 2024

findsmiley

Søndag d. 25. august kl. 10.00

Mødested: Ved stationsbygningen, Jernbanevej 5, 3782 Klemensker.

Vi cykler på den tidligere jernbanelinje mellem Klemensker og Rø. Cykelstien mellem Klemensker og Rø er ca. 7 km. Nogen siger, at det er Danmarks smukkeste cykelsti.

Vi kommer forbi Dammemose og Spellingemose, gennem Kleven med stejle klippevægge og forbi våde engdrag, marker, granskov og naturskov.

Vi kunne håbe at få at se Dompap, Kernebider, Lille Korsnæb, Lille Flagspætte, en række sangfugle, Trane med mere.

Ud over cykel og godt humør så tag gerne en madpakke og drikkelse med. Vi holder rast et passende antal gange og agter at fouragere en enkelt gang på turen.

Vi ses.

Turledere: Kell Olsen, tlf. 23 24 20 08 og Henriette Tøttrup Hansen, tlf. 24 60 50 89