Årets sidste månedstur d. 3. december 2023

findsmiley
 
Vi mødes d. 3. december 2023 midt i Almindingen på p-pladsen over for Koldekilde ved vejkrydset Almindingsvej/Segenvej kl. 10.00.
Vinteren er så småt i gang, så måske landskabet er hvidt. Dermed er det lettere at få øje på fuglene.
Vi kører først til Nexø Sydstrand, hvor der er gæs, ænder m.v. Senere kører vi til Salthammer, hvor der måske er en Sortgrå Ryle plus en masse andre fugle. Her nyder vi den medbragte madpakke og taler lidt om dagens oplevelser, der dog ikke slutter her.
For på hjemvejen vil vi køre ad Skrokkegårdsvejen, hvor der for tiden befinder sig i tusindvis af gæs. 6 forskellige slags. Også Sangsvaner vil vise sig.
Det vil være muligt at støde til turen ved Nexø Sydstrand kl. 10.30.
Alle er velkomne. Det er gratis at deltage. Turen varer højst 3 timer.
Ellers tak for i år. Vi vender tilbage i 2024. Den 7. april bliver det månedstur nr. 100!
Turleder: Eilif S. Bendtsen, mobil 23 48 80 04.