DOF har på landsplan indført regler for planlægning og gennemførelse af storture. Ved storture forstås ture med overnatning, én overnatning er nok til at det er en stortur! Reglerne er indført for at sikre, at alle rejser, der er omfattet af lov om rejsegaranti overholder loven, og for at sikre at de særlige regler, der gælder for DOF også overholdes.
Der er krav om afbestillingsregler, men lokalafdelingen kan selv bestemme, hvordan de skal udformes.
DOF-Bornholms regler for aflysning og afbestilling af ture
Bestyrelsen har på sit møde den 2. december 2008 vedtaget følgende:
Bestyrelsen forbeholder sig ret til at fastsætte særlige bestemmelser for særlige ture, men de generelle regler er som følger:
Aflysning
DOF-Bornholm kan aflyse turen i tilfælde af meget få deltagertilmeldinger, eller hvis uventede begivenheder på turmålet vanskeliggør turen i væsentlig grad. Aflysning vil blive meddelt senest 14 dage før planlagt afrejse. Aflysning af andre årsager, fx problemer med sikkerheden på rejsen eller turmålet, kan ske med kortere varsel. Hvis DOF-Bornholm ser sig nødsaget til at aflyse turen vil evt. indbetalte beløb blive tilbagebetalt.
Afbestilling senest ved tilmeldningsfristens udløb
Ved skriftlig afbestilling som er DOF-Bornholm eller turleder i hænde senest ved tilmeldingsfristens udløb tilbagebetales evt. indbetalte beløb
Afbestilling senest 30 dage før afrejse
Ved skriftlig afbestilling som er DOF-Bornholm eller turleder i hænde senest 30 dage før planlagt afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af 10% af turens pris
Afbestilling senest 14 dage før afrejse
Ved skriftlig afbestilling som er DOF-Bornholm eller turleder i hænde senest 14 dage før planlagt afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af de udgifter, som på trods af afbestillingen fortsat skal afholdes i forbindelse med turen, dog mindst 10% af turens pris
Afbestilling mindre end 14 dage før afrejse
Ingen tilbagebetaling
Overvej en afbestillingsforsikring
Afbestillingsforsikring indgår ikke i turprisen. DOF-Bornholm anbefaler deltagere at overveje at tegne en afbestillingsforsikring. En del typer af familieforsikringer indeholder en afbestillingsforsikring. Søg oplysning hos dit forsikringsselskab. Afbestillingsforsikringer kan desuden købes på nettet (fx www.gauda.dk eller www.europæiske.dk) og koster typisk omkring 5–6% af rejsens pris.